Handelsbetingelser ved pia ry photography



BOOKING & BETALING

Ved booking accepterer du samtidig handelsbetingelserne ved Pia Ry Photography.

Fotografering/gavekort bookes via mail, kontaktformular eller bookingside og din tid er først bekræftet, når fremsendte faktura på fotograferingens pris er modtaget.

Ved booking af bryllup:

Faktura/forhåndsbetaling på 25% af pakkens samlede pris skal betales for at booke datoen. Det resterende beløb sendes på faktura i ugen op til fotografering. Hvis ikke betaling modtages, vil fotograferingen ikke blive gennemført.

Betalingsmuligheder er bankoverførsel: 5479 0003211425 eller kontant efter aftale.


LEVERING AF digitale filer

Du modtager et online galleri med et udvalg af de bedste billeder fra jeres fotografering, hvorfra du kan udvælge dem, der ønskes leveret elektronisk i høj opløsning. Jeg leverer udelukkende redigerede billeder, så rå filer udleveres derfor ikke, da de ikke repræsenterer et færdigt resultat.

Familiebilleder:

Digitale billeder leveres typisk inden for en uge efter udvalg, men der kan forekomme længere leveringstid i højsæsoner.

Printede billeder har en typisk standardleveringstid på ca. 1-2 uger og fotoalbum en leveringstid på 4 uger, medmindre andet aftales.

Bryllupsbilleder:

Digitale billeder leveres typisk inden for 2 uger. Produkter og albums inden for ca. 4 uger.

Digitale billeder leveres via download i høj kvalitet i JPG-format, og kan bruges på både sociale medier samt printes i større format.

Pia Ry Photography er ikke ansvarlig for tab eller skader af nogen art. Du er som kunde selv ansvarlig for at lave back-up af materiale, du modtager. I tilfælde af tab efter levering kan Pia Ry Photography ikke holdes ansvarlig.

Redigering:

Du kan som kunde ikke regne med at foto- og redigeringsstilen er den samme fra år til år. Men du kan følge med på de sociale medier og hjemmesiden, for at de se den opdaterede redigering- samt billedstil.




FORTRYDELSESRET

Fortrydelsesretten frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt. Der er ligeledes ingen returret på din bestilling, da jeres billeder er et unikt produkt, hvorfor ydelsen/produkter ikke kan refunderes.


OPHAVSRET/BRUGSRET

Som fotograf ejer jeg til hver en tid ophavsretten til billederne.

Når du modtager dine billeder, har du brugsretten over dem. Du må derfor anvende dine billeder til privat brug, forære dem i gave, printe dem samt dele dem på dine sociale medier. Sidstnævnte meget gerne (men ikke betinget af) at kreditere Pia Ry Photography som fotograf.

Vælger du at printe igennem en anden leverandør, kan Pia Ry Photography ikke stilles til ansvar for printresultatet. Der er stor forskel på printere, printpapir, filtype, mv. Derfor kan Pia Ry Photography kun holdes til ansvar for de print som bliver leveret her igennem.

Det er ikke tilladt at:

  • Redigere i billederne - f.eks. ved at lægge filtre henover på sociale medier eller ændre dem på anden vis
  • Kopiere/tage screenshots af eller ændre i fremviste billeder i kundegalleriet inden køb
  • Sælge eller videregive billeder til virksomheder uden aftale herom med Pia Ry Photography


MINIFotoSESSIONS

Minisessions er kortere og billigere fotograferinger, en mini udgave af en fotografering. Disse fotograferinger bliver ind i mellem offentliggjort på min Instagramside i story, og/eller sendt ud i nyhedsbrev. Der er begrænset antal tider, så vil du være den første til at få tilbuddet, så følg mig på Instagram og abonner på mit nyhedsbrev. Du kan skrive dig op til mit nyhedsbrev på min hjemmeside nederst på forsiden eller via pop-up formular. Mini Fotosession kan ikke kombineres med andre tilbud, kampagner og/eller rabatter.


GAVEKORT

Det er muligt at købe gaverkort til en fotografering. Gavekortet bliver sendt med post, fint pakket ind og klar til at blive givet i gave. Gavekortet koster det beløb som det pålyder, samt kr. 59, i forsendelse. Gavekortet bliver sendt afsted, så snart betalingen er modtaget. Gavekortet kan også afhentes på adressen Siøvænget 56 i Middelfart. Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter. Gavekortet er gyldigt i 3 år fra anført dato. Du kan købe gavekort via min shop hvis du allerede har fået taget billeder eller ved at skrive til mig på mail eller via kontaktformular.


PRISER

Alle priser er i DKK inkl. moms, bortset fra brandingfoto. Priserne er for selve fotograferingen inkl. 3 filer (undtagen bryllup, her er digitale filer inkl. i prisen), ekstra digitale filer, print, album mv., tilkøbes efterfølgende.

Priserne er ekskl. transport udenfor Middelfart by kr. 3.82/pr. kørt km og ekskl. kørselstid hvis det er længere end 1 times kørsel væk fra Middelfart.


PRINT

Når du har modtaget dit færdige galleri, bliver der åbnet ind til shoppen, hvor du kan bestille print og produkter. Her betaler du via bankoverførsel. Der bestilles print og produkter så snart betalingen er modtaget. Forsendelsen er kr. 59,- uanset hvad og hvor meget som du bestiller. Det er også muligt at afhente printbestillinger på adressen, Siøvænget 56 i Middelfart.


FOTOGRAFENS BRUG og opbevaring AF BILLEDER

Pia Ry Photography fremviser kun de billeder som der er givet lov til skriftligt/og eller mundligt. Gives der accept til brug af billeder, kan billederne frit bruges til markedsføring på div. platforme, konkurrencer og website i ind- og udland, fotoudstillinger samt fotorelaterede websites. Du kan dog altid trække din accept tilbage for fremadrettet brug, hvis du ombestemmer dig. Ligeledes accepteres det selvfølgelig, hvis ikke offentliggørelse af billederne ønskes.

Der bliver lavet sikkerhedsbackup af billederne.


AFBUD OG SYGDOM

Ved sygdom på dagen eller afbud senest 24 timer inden fotograferingen aftales en ny dag til fotograferingen. Ved udeblivelse fra fotograferingen uden besked vil forudbetalingen for fotograferingen ikke blive refunderet.

Skulle jeg som fotograf blive syg eller på anden måde forhindret, vil du få besked hurtigst muligt, og allersenest 2 timer inden fotograferingen, hvor vi vil aftale en ny tid.

Sygdom og aflysning ved bryllupsfotografering:

I tilfælde af sygdom eller hindring fra at gennemføre fotograferingen fra Pia Ry Photographys side, vil jeg søge at finde en erstatningsfotograf, som udgangspunkt, men erstatningsfotografen er ikke forpligtet til, at overtage opgaven på samme betingelser. I så fald tilbagebetales evt. forudbetalt beløb.

Aflyses bryllupsfotoaftalen af kunden inden for 6 måneder inden brylluppet, kan forudbetalingen tilbagebetales 100%. Aflyses der inden for 6 måneder før brylluppet frafalder mulighed for tilbagebetaling af forudbetaling.

Dårligt vejr:

Ved udendørs fotograferinger gennemføres fotograferingen, medmindre der er tale om meget voldsomt vejr, såsom storm, kraftig regn eller lign. Du vil i så fald få besked senest 2 timer inden fotograferingen, da min erfaring er, at vejret ofte kan nå at ændre sig mange gange, selv kort tid inden fotograferingen.

FORCE MAJEURE

Forsinkelse eller mangler, som skyldes forhold udenfor fotografens kontrol, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, leveringssvigt fra tredjemand, manglende adgang til materialer og lignende er Pia Ry Photography ansvarsfrit berettiget til at udsætte levering eller ophæve aftalen efter eget valg, selvfølgelig underrettes du som kunde herom i rimelig tid.


Der tages forbehold for prisændringer, trykfejl, tastefejl og specifikationsændringer på hjemmesiden, nyhedsbrev, Instagram og Facebook, tryksager mv.


GENERELLE OPLYSNINGER:

Hjemmesiden ejes og publiceres af:

Pia Ry Photography/Fotograf Pia Ry

Siøvænget 56

5500 Middelfart

Telefon: 26539706

E-mail: mail@piary.dk

CVR: DK32418848

Bankoverførsel: 5479 0003211425 

Mobilepay: 26539706

Historier og øjeblikke der
bliver til smukke minder

(Pia Ry)

LAD OS HOLDE KONTAKTEN - FØLG MIG PÅ instagram